JOB: Dugfrisk .NET udvikler
Om dig
Du er nyuddannet eller ved at afslutte en relevant
softwareuddannelse, og du brænder for faget. Hvis du
er skarp, behøver du ikke en hel masse real-world
erfaring – det vil vi gerne være med til at give
dig.
Du skal dog kunne bevæge dig ubesværet i C#.
Jobindhold
Du kommer til at arbejde på projekter af forskellig
størrelse – nogle af dem vil være så
små at du kører dem helt selv fra start til slut
på få uger, andre vil være så
store at du er del af et team på to-tre udviklere og de
kan strække sig over måneder. Du vil altid have
støtte af erfarne udviklere og vi skal nok sørge
for at hjælpe med relevante certificeringer eller
training, der kan give dig noget hurtig ballast i forhold
f.eks. Umbraco.
Personlige kvalifikationer
Du holder så meget af kode, at du også i din
fritid har gang i noget – det kan være du er aktiv
i open source projekter, bygger mærkelige webapps eller
skruer på noget hardware i din kælder som får
din familie til at sukke dybt. Det vi leder efter er
nysgerrighed og et naturligt drive mod kontinuerlig
læring.
Du skal kunne trives godt i en hel flad struktur og kunne
tage initiativ til selv at fixe ting, som du føler skal
fixes – det kan handle om at sætte en buildserver
op eller at afkalke en kaffemaskine.
Om arbejdspladsen
Eksponent er en lille softwarebiks, der laver blandede
webløsninger – alt fra komplekse interne
forretningsapplikationer over sociale netværk til store
websites og facebook apps.
Vi går op i faglighed, gode løsninger,
lanceringer, kvalitet, ny teknologi, højt humør
og en smule fjolleri.
Individuel faglig udvikling er altid på programmet og
alle ansatte sparer månedligt op til deres eget faglige
budget, som kan bruges på kurser, konferencer eller
seminarer.
Udenfor ordinær arbejdstid mødes vi fra tid til
anden på kontoret til hackathons (robotbyggeri og private
projekter), går i biografen og ser de film som
kæresten ikke gider, og lægger nogle gange hus til
bl.a. CNUG arrangementer og Demodag.org.
Omgangstonen er livlig og uformel, og der flyver for tiden
en heliumhaj rundt på kontoret.
Din ansøgning, spørgsmål og videre
proces
Du skal sende din ansøgning til job@eksponent.com.
Hvis du har spørgsmål om jobbet eller om os er du
velkommen til at kontakte partner Emil Hjordt Jensen på
emil.hjordt@eksponent.com
eller 23414424. Vi holder løbende samtaler, og
glæder os til at modtage din ansøgning.
Vi søger også en mucho hardcore web dev,
hvis det skulle være noget